Velkommen til Musikforeningen
Musikforeningen er en landsdækkende forening med fokus på Country- og Americana musik.
Hvert år afholder foreningen flere musikarrangementer i Danmark – både med danske og internationale artister/bands.
Foreningen er non profit og hele foreningens overskud doneres hvert år til kulturelle formål.
Kommende Arrangementer
Musikforeningen blev stiftet i 2022, og det er foreningens formål at arrangere og støtte musikudviklende aktiviteter – især med genrene Country & Americana musik.
Som nævnt afholder foreningen flere musikarrangementer i Danmark.
Musikforeningen og Jelling Country Festival
Foreningen har gennem flere år været arrangør af Jelling Country Festival. Det er en musikfestival over tre dage med med tre scener. Her spiller både danske og internationale artister/bands, og programmet er bredt. Der spilles både den mere traditionelle country, men også den mere moderne. Festivalen var totalt udsolgt i både 2023 og 2024. Det skyldes nok at musik, gode forhold, og en fantastisk stemning går op i en højere enhed. Jelling Country Festival har sin egen hjemmeside, hvor du kan se program, få info og købe billetter. Du finder hjemmesiden her: Jelling Country Festival
I oktober 2024 startede Musikforeningen et nyt projekt op, nemlig H15 Sessions. Ideen bag H15 Session i Kødbyen er at skabe nogle unikke koncertoplevelser, hvor musikken og den gode fortælling er i fokus. Ideen er blevet til virkelighed, og Musikforeningen kan nu præsentere en række små, intime koncerter med singer/songwriters. Genren er Country/Americana, og det bliver nogle intense og medrivende koncerter.
Med kun ca. 90 siddepladser er publikum helt tæt på scenen, og man vil ikke kun høre musikken, men også få indsigt i de historier, der ligger bag sangene, når artisterne deler deres inspiration og og fortællinger om deres sange. H15 Session er mere end bare en koncert – det er en aften fyldt med ægte følelser, dybe historier og en stærk forbindelse mellem artisten, musikken og publikum. Du kan læse mere om H15 Sessions her