Kristel Lisberg Duo (FO)

Songwriters Night m. Kristel Lisberg Duo. DJ Roan vender vinyler før og efter koncerten samt i pausen.
Dato: D. 28. maj 2026
Tid: Dørene åbnes kl. 19.00 og koncerten starter kl. 20.00
Sted: H15, Halmtorvet 15, Grå Kødby, 1700 København V
For blot få år siden tog Kristel Lisberg en beslutning, der ændrede alt: hun valgte at gå all in på countrymusikken. Med en brændende passion i bagagen rejste hun til Nashville – Music City – for at skrive nyt materiale og indspille sammen med nogle af de allerbedste musikere i genren.
Drømmen var klar: at indspille autentisk countrymusik og samtidig være med til at bringe mere countrymusik til Skandinavien.
I 2022 indspillede Kristel ”It’s Killing Me” med produceren Oli Poulsen. Nummeret fik god modtagelse både på Færøerne og Danmark og Kristel besluttede sig derfor at nu var tid til at gå all ind. Hun rejste derefter til Nashville for at tage drømmen om countrymusik til nye højder. Her begyndte et nyt kapitel: sangskriversessions med Sharon Vaughn (Country Music Hall of Fame), Greg Friia, Kris Bergnes, Meghan Barker, Quinn Loggins og flere andre lokale Nashville sangskrivere.
Hun har indspillet i Grammy-vindende Shannon Forrests (TOTO) studie med musikere som Rob McNelley (Dolly Parton, Carrie Underwood, Luke Combs), Shannon Forrest, trommer (Taylor Swift, Tim McGraw, Willie Nelson) Craig Young, bas (Elton John, Michael McDonald, Jewel) m.fl.
Efter flere rejser frem og tilbage fra hendes base i København til Nashville, har Kristel endelig udgivet sine første udspil ”Say Goodbye” og ”Sorry for You”. Flere Nashville-indspillede sange er på vej – stærke fortællinger båret af både nordiske rødder og countrytradition.
Kristel har også spillet på ikoniske Nashville-scener som The Live Oak, Roberts Western World og The Local.
På den kommende intim-turné vender Kristel tilbage til kernen: sangene, historierne og nærværet. Publikum kan se frem til:
- Nye sange fra Nashville – skrevet med nogle af byens dygtigste.
- Personlige fortællinger om rejsen fra en lille isoleret ø i Atlanterhavet til Music City.
- Akustiske versioner af tidligere sange, der får nyt liv i det tætte format.
- Ægte nærhed – koncerterne finder sted i små sale, lyttevenues og private rammer, hvor publikum oplever musikken råt, ufiltreret og helt tæt på.
DJ Roan

DJ Roan spiller country kun på vinyl. Han er fast DJ på Hats, Boots & Bourbon. Roan har spillet plader i 4 år og har spillet mere end 150 jobs og ellers arrangeret koncerter i mere end 30 år bl.a. i The Greasy Chicken og haft sit eget radioprogram Backbeat i 5 år. Indenfor countryen spiller han Outlaw, Bluegrass, Cosmic country, Honky Tonk, Murder Ballards og Americana. Både helt oldschool og new country såvel mainstream som det helt obskure.
Så kom når dørene åbnes kl. 19.00 og lyt med når Roan vender vinyler.

